Den Britiske landbrugsrevolution var hidtil uset stigning i outputtet af Storbritanniens landbrugsproduktion, der skyldtes stigninger i arbejdskraftens og jordens produktivitet i perioden fra i midten af det 17. århundrede til slutningen af det 19. århundrede. Landbrugsproduktionen voksede hurtigere end befolkningen i løbet af århundredet til 1770, og derefter forblev produktiviteten blandt de højeste i verden. Denne stigning i madforsyningen bidrog til den rivende befolkningsstigning i England og Wales, fra 5,5 millioner i 1700 til over 9 millioner i 1801, selvom den indlandske produktion i stigende grad gav plads til fødevareimport i det 19. århundrede, eftersom befolkningen her blev mere end tredoblet til over 32 millioner.[1] Produktivitetsstigningen fremskyndede faldet i den landbrugsrelaterede andel af arbejdsstyrken, hvilket frigjorde mange mennesker til den bymæssige arbejdsstyrke, som industrialiseringen var afhængig af; den landbrugsmæssige revolution er derfor blevet anført som en årsag til Den industrielle revolution.[2]
Historikere fortsætter imidlertid med at strides om, præcist hvornår sådan en "revolution" fandt sted og hvad den bestod af. I stedet for en enkelt begivenheder angiver G.E. Mingay, at der var en "overflod af landbrugsrevolution, en i to århundreder før 1750, en anden lægger vægt på århundredet efter 1650, en tredje i perioden 1750-1880, og en fjerde i de midterste årtier i det 19. århundrede".[3] Dette har fået nyere historikere til at hævde, at enhver generel udtalelse om "landbrugsrevolutionen" er vanskelig at opretholde.[4][5]
En vigtig ændring i landbrugsmetoder var ændringen i sædskifte, hvor man dyrkede majroer og kløver, i stedet for at lade jorden ligge brak. Majroer kan dyrkes om vinteren og er rodfæstet dybt, hvilket gør det muligt for dem at samle mineraler, der er utilgængelige for overfladiske afgrøder. Kløver fikserer nitrogen fra atmosfæren til en form for gødning. Dette muliggjorde den intensive opdykning af lyse jorde på indhegnede gårde og skaffede foder nok til at kunne forøge antallet af husdyr støt, hvis møg bidrog yderligere til jordens frugtbarhed.[kilde mangler]