Bryghuspladsen er en plads i Indre By i København, der ligger mellem Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal. Pladsen erstattede den tidligere Bryghusgade i 2017. Navnet kommer fra Kongens Bryghus, der lå ved gaden, indtil det brændte i 1960.[1] Hvor det lå, opførtes bygningen BLOX i 2013-2018. Pladsen foran det er indrettet som et rekreativ område med træer og siddemøbler nær kanalen. Ved BLOX er der en legeplads udformet som en kunstig bakke med afsatser.[2]