Bukarest București | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Rumænien | ||
Borgmester | Nicușor Dan | ||
Grundlagt | 1459 | ||
Postnr. | 010011–062397 | ||
Nummerpladebogstav(er) | B | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 1.716.961 (2021) | ||
- Areal | 226 km² | ||
- Befolkningstæthed | 7.597 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC+2 | ||
Højde m.o.h. | 70 m | ||
Hjemmeside | www.pmb.ro | ||
Oversigtskort | |||
Bukarest (rumænsk: București) er Rumæniens hovedstad og industrielle og kommercielle centrum. Byen ligger i den sydøstlige del af landet ved floden Dâmboviţa.
Efter europæiske standarder er Bukarest ikke en gammel by. Der blev første gang refereret til dens eksistens i 1459.[1] Siden da har byen udviklet sig kraftigt, og i 1862 blev den Rumæniens hovedstad. Efterfølgende har den styrket sin position som centrum for rumænske massemedier, kultur og kunst. Dens arkitektur er en blanding af historisk mellemkrigstid fra den kommunistiske æra og moderne. I perioden mellem de to verdenskrige gav byens elegante arkitektur den tilnavnet "Østens Paris" eller "Lille Paris" (Micul Paris).[2] Selvom mange bygninger og distrikter i byens historiske center blev beskadiget eller ødelagt af krig, jordskælv og Nicolae Ceaușescus program for systematisering, overlevede mange. I de senere år har byen oplevet et økonomisk og kulturelt boom.[3]
Ifølge officielle skøn har Bukarest 1.716.961(2021) indbyggere. Metroområdet, der overskrider det egentlige Bukarest, har omkring 2,1 millioner indbyggere.[4] Hvis man også tilføjer satellitbyerne i det omkringliggende område er befolkningsstørrelsen i Bukarests metropolområde på 2,6 millioner mennesker.[5] Bukarest er den sjette største by i Den Europæiske Union efter befolkning inden for bygrænserne.[6]
Økonomisk er byen den mest velstående i Rumænien[7] og er en af industriens og transportens hovedcentre i Østeuropa. Som den mest udviklede by i Rumænien har Bukarest også en bred vifte af uddannelsesfaciliteter.
Byen er egentligt administrativt kendt som Municipiul Bucureşti (Bukarest Kommune) og har det samme administrative niveau som et amt, idet det yderligere er inddelt i seks sektorer.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
{{cite web}}
: Tjek |url=
(hjælp) (rumænsk)