Bulgarsk (български език) | ||
---|---|---|
Talt i: | Bulgarien, nogle dele af Grækenland, Moldova, Ukraine, Serbien, Rumænien og Tyrkiet, såvel som diaspora af emigranter rundt om i verden (blandt andet Ungarn, Canada, USA). | |
Talere i alt: | 7.9 mio. i Bulgarien I alt 9,09 mio.[1] | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Sydslavisk Østlig Bulgarsk | |
Skriftsystem: | Kyrilliske alfabet | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | Bulgarien EU Athos (Grækenland) Beskyttet mindretalssprog Rumænien Serbien Slovakiet Ukraine Anden beskyttet mindretalsstatus Kasakhstan | |
Reguleret af: | Instituttet for Bulgarsk sprog ved Det bulgarske videnskabernes akademi Bulgarsk: Българската академия на науките tr. Bălgarskata akademija na naukite | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | bg | |
ISO 639-2: | bul | |
ISO 639-3 : | BLG | |
ISO 639-3: | bul | |
Bulgarsk (български език, IPA: [ˈbɤlgarski ɛ'zik], bǎlgarski ezik) er et sydslavisk sprog. Det tales af 8 mio. mennesker i Bulgarien, hvor det er officielt sprog. Endvidere tales det i nabolandene Serbien, Rumænien, begge steder som anerkendte og offentligt understøttede mindretalssprog, samt i Grækenland, Tyrkiet, Moldavien, Sydlige Ukraine og Kazakstan. Sammen med søstersproget makedonsk adskiller det sig fra andre slaviske sprog på en lang række punkter, de såkaldte balkanismer, hvoraf kan nævnes et næsten fuldkomment bortfald af kasusbøjningen, efterstillet bestemt artikel, høj grad af bevarelse af den oldbulgarske deklination, herunder tilføjelse af en ny verbal kategori som admirativ, men med svund af infinitte former, især infinitiven. Ordforrådet er grundlæggende bulgarsk — fællesslaviske arveord og lidt fra russisk — med et særligt islæt fra tyrkisk, græsk samt, fra ca. 1850 og frem, med mange låneord fra fransk, tysk og engelsk.
Alfabetet er kyrillisk.