Bus rapid transit, eller BRT-system og forkortet BRT eller BRTS, er et busbaseret kollektivtransportsystem, der er designet til at forbedre kapaciteten og pålideligheden i forhold til et konventionelt bussystem. Et ægte BRT-system har typisk et specialiseret design, services og infrastruktur, som giver en bedre kvalitet og er med til at undgå trafikale forsinkelser. Det beskrives sommetider som en "surface subway", målet med BRT er at kombinere kapacitet og hastighed fra letbane eller undergrundsbane med fleksibilitet, lavere omkostninger og enkelthed som i et bus-system.[1]
For at kunne kaldes for BRT, skal busserne kunne køre en betydelig strækning af deres rute indenfor fuldt dedikerede busbaner, således at trængselsproblemer undgås. Endvidere for at kunne kaldes for et ægte BRT-system, så vil det kræve følgende elementer:
Det første BRT-system var Rede Integrada de Transporte ('Integrated Transportation Network') i Curitiba i Brasilien, som blev sat i drift i 1974. Dette inspirerede til mange lignende systemer i Brasilien og resten af verden, såsom TransMilenio i Bogotá i Colombia, som åbnede i 2000. Pr. november 2013 har mere end 166 byer BRT-systemer, hvilket til sammen giver 4.336 km BRT-baner.[2] Det er beregnet at omkring 27 mio. passagerer på verdensplan dagligt bruger BRT, heraf 17 mio. i Latinamerika, som har flest systemer med i alt 55.[2]
Pga. mange forskelle og særskilte specifikationer i de eksisterende BRT-systemer har Institute for Transportation and Development Policy i 2011 skabt en BRT Standard Technical Committee og i løbet af 2013 opsat nogle minimumsspecifikationer for, hvad der kræves for at det kan kaldes BRT. Desuden er etableret en BRT-standard til rangering af eksisterende systemer i enten guld, sølv eller bronze.[3]