En byplanlov er en lov, hvorved byplanlægning reguleres. Danmark har haft to byplanlove, den ene vedtaget i 1925, den anden vedtaget i 1938[1].
Med tiden har planlægning bredt sig til andre emner end byernes fysiske indretning i snævreste forstand. Det førte til en række særlove for disse emner (naturfredning, vejadgang, vandindvinding, råstofforvaltning med mere) men sideløbende indså man, at byplanlægningen hører hjemme i mere omfattende geografiske sammenhænge, hvilket førte til lovgivning om byregulering (byudviklingsplaner) og senere om regions- og landsplanlægning.