Cahokia

Cahokia som byen nok så ud i dens glansperiode med templer på jordhøjene og den åbne Grand Plaza

Cahokia nær Collinsville og Mississippi River i det vestligste Illinois var den største præcolumbianske by nord for Mexico.[1]:42 Den eksisterede fra ca. år 1050 til dens totale affolkning omkring 1300[2]:136 eller 1350.[3]:467 Der levede måske over 15.000 borgere i Cahokia, da den var tættest befolket frem mod år 1100.[3]:468 Et afvigende skøn ligger på højst 7.500 indbyggere og et andet på 35.000.[4]:130 Bysamfundets revolutionerende brug af dyrket majs som en vital del af indbyggernes kost muliggjorde samlingen af så mange folk på så relativt lille et område.[5]:241

Cahokia har navn efter cahokia indianerne, der sammen med tamaroa stammen havde befolket området, da franskmændene bosatte sig i denne del af Illinois sidst i 1600-tallet.[6]:15

En omhyggeligt udformet pilespids fundet på Monks Mound
Flere udskårne figurer er gravet frem af jorden i Cahokia[7]

Illinois købte en del af det udstykkede og privatejede Cahokia i 1923 og gjorde området til en statspark.[8]:7/2 I 1982 opnåede den arkæologiske plads med byen status af et World Heritage Site[1]:45 bl.a. på grund af dens opsigtsvækkende grundplan med store beboede kvarterer mellem mere end 100 menneskeskabte jordhøje[6]:10 og en åben, planeret centerplads på 24 hektarer.[9]:143 Arkæologer har fastslået eksistensen af en tre kilometer lang palisade,[3]:473 omfangsrige jordgrave (borrow pits),[6]:178 massegrave med over 250 skeletter[6]:148 samt store cirkler af spredte pæle til astronomiske observationer.[6]:32

I et markant brud med fortiden var byen top-styret af en lille elite og dens religiøse ledere. Disse evnede at få tusindevis af byens oprindelige borgere og flere tilflyttere med en anden etnisk baggrund til at samarbejde og stræbe efter de samme mål.[10]:20

En lille sandstens-tavle fra Monks Mound med en indridset “Fuglemand”. Bagsiden er helt mønstret med små trapezer[6]:106

I en periode menes næsten en tredjedel af byens borgere at være søgt til staden langvejsfra.[11]:32 Ergo havde Cahokia nok flere minoritets-kvarterer, hvor folk med en egen kultur, kostvaner[5]:247 og sprog fandt sammen efter nationalitet.[4]:135 Med byens position som Mississippi floddalens største formidler af mississippi-kulturen gennem tre århundreder påvirkede Cahokia andre indfødte samfund fra Minnesota til Louisiana både politisk, kommercielt og religiøst.[10]:1

I en omkreds af 25 kilometer fra storstaden lå flere end 10 mindre, lignende byer, nogle af dem med over 40 konstruerede jordhøje og op til 2.000 indbyggere. Dette kompleks af samtidige byer, inclusive selve Cahokia, benævnes Greater Cahokia.[3]:469

Skønt genstand for stor interesse gennem mere end 125 år har arkæologer undersøgt mindre end 1% af byen og dens jordhøje.[4]:130 Et stort, moderne museum ved Cahokia Mounds World Heritage Site gengiver byens historie.[1] Desuden har man rekonstrueret et afsnit af palisaden og en 123 meter stor pælecirkel.[1]:49

  1. ^ a b c d Iseminger, William: "Five Decades of Public Interpretation at Cahokia Mounds State Historic Site". Archaeologies: Journal of the World Archaeological Congress. Vol. 17, No. 1 (April 2021).
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Intro”
  3. ^ a b c d Benson, Larry V., Timothy R. Pauketat and Edward R. Cook: ”Cahokia's Boom and Bust in the Context of Climate Change”. American Antiquity. Vol. 74, No. 3 (Jul., 2009). Pp. 467-483.
  4. ^ a b c Fritz, Gayle J.: Feeding Cahokia. Early Agriculture in the North American Heartland. University of Alabama Press. 2019.
  5. ^ a b Emerson, Thomas E., Kristin M. Hedman, Mary L. Simon, Mathew A. Fort, and Kelsey E. Witt: ”Isotopic Confirmation of the Timing and Intensity of Maize Consumption in Greater Cahokia.” American Antiquity. Vol. 85, No. 2. 2020. Pp. 241–262.
  6. ^ a b c d e f Fowler, Melvin L.: The Cahokia Atlas. A Historical Atlas of Cahokia Archaeology. Springfield. 1989.
  7. ^ Emerson, Thomas E. and Randall E. Hughes: ”Figurines, Flint Clay Sourcing, the Ozark Highlands, and Cahokian Acquisition.” American Antiquity. Vol. 65, No. 1 (Jan., 2000). Pp. 79-101.
  8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”NHS”
  9. ^ Alt, Susan M, Jeffery D. Kruchten and Timothy R. Pauketat: "The Construction and Use of Cahokia's Grand Plaza." Journal of Field Archaeology. Vol. 35, No. 2 (June 2010). Pp. 131- 146.
  10. ^ a b Pauketat, Timothy R.: Cahokia: Domination and Ideology In the Mississippian World. Lincoln. 2000.
  11. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Context”

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne