Cahokia nær Collinsville og Mississippi River i det vestligste Illinois var den største præcolumbianske by nord for Mexico.[1] Den eksisterede fra ca. år 1050 til dens totale affolkning omkring 1300[2] eller 1350.[3] Der levede måske over 15.000 borgere i Cahokia, da den var tættest befolket frem mod år 1100.[3] Et afvigende skøn ligger på højst 7.500 indbyggere og et andet på 35.000.[4] Bysamfundets revolutionerende brug af dyrket majs som en vital del af indbyggernes kost muliggjorde samlingen af så mange folk på så relativt lille et område.[5]
Cahokia har navn efter cahokia indianerne, der sammen med tamaroa stammen havde befolket området, da franskmændene bosatte sig i denne del af Illinois sidst i 1600-tallet.[6]
Illinois købte en del af det udstykkede og privatejede Cahokia i 1923 og gjorde området til en statspark.[8] I 1982 opnåede den arkæologiske plads med byen status af et World Heritage Site[1] bl.a. på grund af dens opsigtsvækkende grundplan med store beboede kvarterer mellem mere end 100 menneskeskabte jordhøje[6] og en åben, planeret centerplads på 24 hektarer.[9] Arkæologer har fastslået eksistensen af en tre kilometer lang palisade,[3] omfangsrige jordgrave (borrow pits),[6] massegrave med over 250 skeletter[6] samt store cirkler af spredte pæle til astronomiske observationer.[6]
I et markant brud med fortiden var byen top-styret af en lille elite og dens religiøse ledere. Disse evnede at få tusindevis af byens oprindelige borgere og flere tilflyttere med en anden etnisk baggrund til at samarbejde og stræbe efter de samme mål.[10]
I en periode menes næsten en tredjedel af byens borgere at være søgt til staden langvejsfra.[11] Ergo havde Cahokia nok flere minoritets-kvarterer, hvor folk med en egen kultur, kostvaner[5] og sprog fandt sammen efter nationalitet.[4] Med byens position som Mississippi floddalens største formidler af mississippi-kulturen gennem tre århundreder påvirkede Cahokia andre indfødte samfund fra Minnesota til Louisiana både politisk, kommercielt og religiøst.[10]
I en omkreds af 25 kilometer fra storstaden lå flere end 10 mindre, lignende byer, nogle af dem med over 40 konstruerede jordhøje og op til 2.000 indbyggere. Dette kompleks af samtidige byer, inclusive selve Cahokia, benævnes Greater Cahokia.[3]
Skønt genstand for stor interesse gennem mere end 125 år har arkæologer undersøgt mindre end 1% af byen og dens jordhøje.[4] Et stort, moderne museum ved Cahokia Mounds World Heritage Site gengiver byens historie.[1] Desuden har man rekonstrueret et afsnit af palisaden og en 123 meter stor pælecirkel.[1]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Intro”
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”NHS”
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Context”