Calvin Coolidge

Calvin Coolidge
30. præsident i USA
Embedsperiode 2. august 1923 – 4. marts 1929
Vicepræsident	Ingen (1923–1925) Charles G. Dawes (1925–1929)
Foregående	Warren G. Harding
Efterfulgt af	Herbert Hoover
29. vicepræsident i USA
Embedsperiode 4. marts 1921 – 2. august 1923
Præsident	Warren G. Harding
Foregående	Thomas R. Marshall
Efterfulgt af	Charles G. Dawes
48. guvernør for Massachusetts
Embedsperiode 2. januar 1919 – 6. januar 1921
Viceguvernør	Channing H. Cox
Foregående	Samuel W. McCall
Efterfulgt af	Channing H. Cox
46. viceguvernør for Massachusetts
Embedsperiode 6. januar 1916 – 2. januar 1919
Guvernør	Samuel W. McCall
Foregående	Grafton D. Cushing
Efterfulgt af	Channing H. Cox
Præsident for Massachusetts' statssenat
Embedsperiode 1914–1915
Foregående	Levi H. Greenwood
Efterfulgt af	Henry G. Wells
Personlige detaljer
Født	4. juli 1872 Plymouth, Vermont, USA
Død	5. januar 1933 (60 år) Northampton, Massachusetts, USA
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Plymouth Notch Cemetery
Fulde navn	John Calvin Coolidge, Jr.
Nationalitet	Amerikaner
Politisk parti	Republikaner
Højde	1,78 m
Ægtefælle(r)	Grace Goodhue Coolidge
Børn	John Coolidge Calvin Coolidge, Jr.
Mor	Victoria Josephine Moor
Far	John Calvin Coolidge Sr.
Uddannelses­sted	Amherst College St. Johnsbury Academy
Beskæftigelse	Jurist Advokat
Religion	Kongregationalist
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

John Calvin Coolidge, Jr. (født 4. juli 1872, død 5. januar 1933) var den 30. amerikanske præsident (1923–1929). Coolidge arbejdede sig som republikansk jurist fra Vermont op ad rangstigen inden for Massachusetts politiske liv, for til sidst at ende som guvernør over delstaten. Hans handlinger under politistrejken i Boston i 1919 bragte ham i hele nationens søgelys. Snart efter blev han valgt som den 29. amerikanske vicepræsident i 1920 og opnåede præsidentembedet efter Warren G. Hardings død. Efter at være blevet folkevalgt som præsident ved valget i 1924 fik han ry for at være minimalstats-konservativ.

På mange måder var Coolidges regeringsstil en tilbagevenden til det nittende århundredes passive præsidentperioder.^[1] Han genoprettede folkets tro på det Hvide Hus efter skandalerne i forgængerens administration og nød stadig en vis popularitet blandt vælgerne, da han forlod embedet.^[2] Hans biograf udtalte senere, at "han legemliggjorde middelklassens ånd og håb, kunne forstå dens længsler og udtrykke dens meninger. Det, at han repræsenterede gennemsnittets ånd ^[3], er det mest overbevisende tegn på hans styrke."^[4]

Mange har senere kritiseret Coolidge som led i en generel kritik af en laissez-faire-regering.^[5] Hans eftermæle oplevede en renæssance under Ronald Reagan-administrationen,^[6] men den endelige bedømmelse af hans præsidentperiode er stadig delt mellem dem, som bifalder hans reducering af regeringens størrelse, og hans modstandere, som mener, at den føderale regering bør være mere involveret i reguleringen af økonomien, og at han derfor bar noget af skylden for Depressionen i 1930'erne.^[7]

1. ^ Sobel, 14
2. ^ McCoy, 420–421; Greenberg, 49–53
3. ^ den oprindelige tekst nævner ham som "the genius of the average", hvilket kan oversættes til både "geni" og "skytsånd"
4. ^ Fuess, 500
5. ^ McCoy, 418; Greenberg, 146–150; Ferrell, 66–72
6. ^ Sobel, 12–13; Greenberg, 2–3
7. ^ Greenberg, 1–7