Carl Ritter

Carl Ritter
Personlig information
Født	7. august 1779 Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Død	28. september 1859 (80 år) Berlin, Tyskland
Gravsted	St.-Marien- und St.-Nikolai-Friedhof I
Bopæl	Kongeriget Preussen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Medlem af	Royal Society, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien (fra 1842), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Opdagelsesrejsende, universitetsunderviser, botaniker, geograf
Fagområde	Geografi
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin
Arbejdssted	Berlin
Elever	Johann Eduard Wappäus, Detmar Wilhelm Soemmerring, Élisée Reclus, Max Stirner, Franz Boas
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Foreign Member of the Royal Society (1848), Pour le Mérite for videnskab og kunst, 2. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1857), Patron’s Medal (1845), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Carl Ritter (født 17. august 1779 i Quedlinburg, død 28. september 1859 i Berlin^[1]) anses sammen med Alexander von Humboldt som grundlægger af den videnskabelige geografi.

Carl Ritter var en af de første professorer ved Humboldt-Universität zu Berlin. Carl Ritter var meget interesseret i den ikke-europæiske del af verden, ikke mindst Afrika. Han blev derfor en radikal modstander af slaveriet og slavehandel hvilket forbandt ham med Alexander von Humboldt. Af flere grunde blev han en støtte for forskningen omkring Afrika. Hans storværk var kortlægningen af verden i Erdkunde.

1. ^ Nordisk Familjebok (1916), sp. 491