Carl Bloch | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Carl Heinrich Bloch 23. maj 1834 København, Danmark |
Død | 22. februar 1890 (55 år) København, Danmark |
Dødsårsag | Kræft |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Søskende | Emil Bloch, Oscar Bloch, William Bloch |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Wilhelm Marstrand |
Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno |
Beskæftigelse | Kunstmaler, grafiker |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Arbejdssted | København |
Elever | Otto P. Balle, Viggo Langer, H.C. Koefoed |
Kendte værker | Prometheus' Befrielse (final version), Fra et romersk osteria, Samson hos filistrene, Christian II i fængslet på Sønderborg Slot, Transfiguration med flere |
Genre | Historiemaleri |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eibeschütz' Præmie (1863), Ridder af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Heinrich Bloch (født 23. maj 1834 i København, død 22. februar 1890 sammesteds) var en dansk historiemaler. Bloch indtager en væsentlig og betydningsfuld plads i dansk kunst i anden halvdel af det 19. århundrede. Han spændte vidt både med teknik og motiver. Foruden hans malede værker har han et fornemt grafisk værk af både stor teknisk og æstetisk værdi. I sin samtid blev han regnet for en af Danmarks største malere, men i tiden efter hans død i 1890 var dommen over hans kunst mere forbeholden og kritisk, hvilket skyldtes nye strømninger i kunsten. Bloch må betragtes som den sidste store i rækken af senromantiske historiemalere.[1] Fra slutningen af 1990'erne steg Blochs anseelse igen. Trods fald i anseelse i kunstkredse efter sin død opnåede Bloch stor popularitet i kirkelige kredse, især i Indre Mission og det danske skolevæsen; ligesom mange, formentlig religiøse hjem, anskaffede sig reproduktioner af hans kunst.[2]
Carl Bloch var søn af grosserer Jørgen Peter Bloch og Ida Emilie Ulrikke Henriette (født Weittzmann). De boede i Store Kirkestræde i København. I alt var der ti børn, tre piger og syv drenge. Blandt hans søskende var lægen Oscar Bloch, forfatteren og teaterinstruktøren William Bloch og kunsthistorikeren Emil Bloch. Carl Bloch var far til maleren Paul Bloch. Hjemmet var kristent og kultiveret, og børnene blev opdraget efter idealer om gudsfrygt, pligt, flid og nøjsomhed.[3]
Carl Bloch var gift med Alma Trepka, datter af Johan Christian Matthias Trepka.