Cash trapping er en slags tyveri, hvor en pengeautomat udstyres således, at de hævede penge bliver siddende inde i maskinen. I pengeautomatens seddeludleveringsmekanisme anbringes en skinne, som kan opfange sedlerne, for eksempel ved hjælp af dobbeltklæbende tape. Når kunden har forladt maskinen, afhenter tyven pengene og skinnen.