Casino Royale | |
---|---|
![]() | |
Overblik | |
Genre | Tv-film |
Instrueret af | William H. Brown Jr |
Manuskript af | Charles Bennett Anthony Ellis |
Baseret på | roman af Ian Fleming |
Medvirkende | Barry Nelson Peter Lorre Linda Christian Michael Pate |
Musik af | Leith Stevens |
Produceret af | Bretaigne Windhurst |
Distributør | Oprindelig CBS, i dag MGM |
Udgivelsesdato | 21. oktober 1954 |
Længde | 50 minutter |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
DVD | Ja, men ikke på dansk |
VHS | Ja, men ikke på dansk |
Links | |
på IMDb | |
Information med symbolet ![]() |
Casino Royale er en amerikansk tv-film fra 1954, der er baseret på Ian Flemings roman af samme navn fra 1953 om den hemmelige agent James Bond. Tv-filmen var et afsnit i antologiserien Climax! og var den første filmatisering af en James Bond-roman. Hovedrollen spilles af Barry Nelson, og blandt de øvrige medvirkende ses Peter Lorre, Linda Christian og Michael Pate. I modsætning til romanerne hvor Bond er en britisk agent, er han her en amerikansk agent, der desuden kaldes for "Jimmy" af flere andre personer.
Det meste af den da nærmest glemte film blev lokaliseret i 1980'erne af filmhistorikeren Jim Schoenberger, og senere blev slutningen med rulleteksterne også fundet. Begge kopier er sort/hvide kinescopes, men den oprindelige direkte udsendelser var i farver. Rettighederne til tv-filmen blev overtaget af MGM, da de også overtog rettighederne til parodien Casino Royale fra 1967. Dermed fik de styr på de juridiske rettigheder, så der kunne lave en Casino Royale i Eon Productions' filmserie om James Bond i 2006.