Ceolred | |
---|---|
Konge af Mercia | |
Regerede | 709–716 |
Forgænger | Ceolred |
Efterfølger | Æthelbald (muligvis kortvarig af Ceowald) |
Far | Æthelred |
Mor | Osthryth |
Ceolred var en konge over det angelsaksiske kongerige Mercia fra 709 til 716.
Ceolreds far, Æthelred, overtog tronen i Mercia i 675 da hans bror, Wulfhere døde. Æthelred abdicerede i 704 og rejste til Rom og overlod kongeriget til sin nevø Coenred, der var Wulfheres søn. Coenred abdicerede i 709 til fordel for Coelred.[1] Den primære kilde til Coelreds regeringstid er Bedas Historia ecclesiastica gentis Anglorum, som er færdiggjort i omkring 731. Derudover findes flere chartre hvor han har tildelt land til forskellige personer,[2][3][4] og den Angelsaksiske Krønike, som er samlet i 800-tallet baseret på tidligere materiale, nævner ham også.[5]