Cherry picking

Et eksempel på cherry picking: Den amerikanske komiker og skuespiller George Burns blev 100 år og var storryger i langt de fleste af dem. Burns' historie benyttes af nogle som et ”bevis” for, at rygning ikke er sundhedsskadelig.[1]

Cherry picking ("at plukke kirsebær”) er det fænomen, at man kun angiver (”plukker”) de data, der bekræfter ens opfattelse i en bestemt sag, men undlader at angive de data, der modsiger ens opfattelse. Der er for eksempel tale om cherry picking, hvis en læge, der mener, at en bestemt medicin er den bedste kur mod en sygdom, kun fortæller om de få tilfælde, hvor medicinen har haft en god virkning, men undlader at fortælle om de mange tilfælde, hvor den har haft en dårlig virkning.

  1. ^ Forces International´s ARCHIVE PORTALForces International, pro-rygning website

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne