Chevrolet Corvette er en sportsvogn produceret af Chevrolet siden 1953. I dag fremstilles den på en General Motors-samlefabrik i Bowling Green, Kentucky. Tidligere er den også blevet fremstillet i Flint, Michigan og St. Louis, Missouri. Bilen er den første rent amerikanske sportsvogn. I Bowling Green ligger også et Corvette-museum.
Corvettemodellerne betegnes i dag C1, C2, osv. op til den nuværende model C6. Der findes dog specielle typer af Corvetterne, Bl.a. Zr1, som faktisk er lavet to gange. Den første Zr1 er fra 1990'erne. Den nye Zr1 er bare et af de skud på stammen af Corvette modeller produceret med udgangspunkt i C6'eren. Desuden kan her nævnes Z06 og Z06 Carbon Edition. Zr1 (2009) rummer ind til videre den mest kraftfulde Corvette motor. Den nye Zr1, indeholder også en del udvikling i forhold til både C6 og Z06, taget fra Corvette Racing, bl.a. udvikling af bremserer og større hækvinge osv. Corvette C7 forventes at være i produktion og dermed også salg fra 2012. og bliver muligvis leveret med en small-block V8.
Corvette producerer også racerbiler, hvilket kendes på betegnelsen .R efter navnet på den pågældende Corvette for eksempel Corvette C6.R og Corvette C5.R.
Desuden kan det nævnes, at den danske racerkører Jan Magnussen, tidligere kørte for Corvette Racing med stor succes.