Chigaco Bears | |
I kamp mod Packers | |
Holdinformation | |
---|---|
Grundlagt | 1919 |
By | Chicago |
Hjemmebane | Soldier Field |
Konference | NFC |
Division | NFC North |
Super Bowls | XX (vundet), XLI (tabt) |
Ledelse | |
Træner | John Fox |
Ejer | Virginia Halas McCaskey |
General manager | Ryan Pace |
Chicago Bears er et amerikansk fodboldhold fra Chicago i delstaten Illinois. Bears spiller i NFC North i NFC Conferencen i NFL.
Bears blev grundlagt som Decatur Staleys i Decatur, Illinois i 1919, og flyttede til Chicago i 1921 hvor de skiftede navn til Bears. De er opkaldt efter baseball-holdet Chicago Cubs. Bears er rivaler med et andet NFL hold, nemlig Green Bay Packers fra nabostaten Wisconsin, og de spiller også i samme division, NFC North hvor Detroit Lions og Minnesota Vikings også hører til. Packers Vs. Bears er et af de ældste arvefjendeopgør i amerikansk fodbold og de har spillet over 170 kampe mod hinanden.
Bears har vundet en enkelt Super Bowl, nemlig Super Bowl XX med 46-10 over New England Patriots i Louisiana Superdome i New Orleans. Derudover tabte de Super Bowl XLI til Indianapolis Colts 29-17.
Bears har 26 spillere med i NFL hall-of-fame, hvilket er mere end noget andet hold. Bears har også tilbagetrukket 13 numre til ære for tidligere stjerner, det er mere end noget andet hold i NFL. Kun basketball-holdet Boston Celtics og baseball-holdet New York Yankees, af andre store professionelle sportshold i USA, har tilbagetrukket flere numre.