China Open 2024 | |
---|---|
Arrangement | |
Turnering nr. | 18 |
Dato(er) | 25. september - 6. oktober 2024 Kvalifikation: 23. - 25. september 2024 |
Spillested | Beijing Olympic Park |
Værtsby | Beijing, Kina |
Underlag | Hardcourt (DecoTurf) |
Kategori | WTA 1000 ATP 500 |
Præmiesum | $ 13.140.000 |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Damesingle | ![]() |
Herredouble | ![]() ![]() |
Damedouble | ![]() ![]() |
China Open 2024 er en tennisturnering, der bliver spillet udendørs på hardcourt-baner i Beijing Olympic Park i Beijing, Folkerepublikken Kina i perioden 25. september - 6. oktober 2024. Det er den 18. udgave af China Open, og det er sæsonens niende og næstsidste turnering på WTA Tour i kategorien WTA 1000, mens den tilhører kategorien ATP 500 på ATP Tour 2024. Siden året før var damesingleturneringen blevet udvidet til 96 deltagere og varede for første gang to uger.
Damesingletitlen blev vundet af Coco Gauff, som dermed vandt sin anden WTA 1000-titel, og i finalen besejrede Gauff Karolína Muchová med 6-1, 6-3. Gauff havde året før havde vundet sin første singletitel på dette niveau ved Cincinnati Open 2023, hvor hun også vandt over Muchová finalen. Den 20-årige amerikaner blev dermed den yngste vinder af damesingletitlen ved China Open, siden Caroline Wozniacki vandt titlen i 2010. Det var endvidere Gauffs anden WTA-titel i 2024 og hendes ottende i alt i karrieren. Hun blev samtidig den første spiller i tennissportens åbne æra (siden 1968), der vandt sine første syv hardcourt-finaler på WTA Tour.[1]
I første runde af damesingleturneringen vandt Zhang Shuai med 7-6(5), 7-6(1) over McCartney Kessler, hvilket satte et stopper for Zhangs kedelige stime på 24 singlenederlag i træk på WTA Tour. Det var hendes første sejr siden Open de Lyon 2023, og dermed endte en periode på 603 dage uden vundne kampe. De 24 nederlag i træk var den næstlængste nederlagsrække i WTA Tours historie – kun overgået Madeleine Pegel, der i perioden 1968-72 tabte 29 kampe i træk.[2] Kampen i første runde mellem Sara Sorribes Tormo og wildcard-spilleren Gao Xinyu varende 4 timer og 9 minutter, inden spanieren trak sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 6-7(4), 7-5, 7-5. Dette var den fjerdelængste damesinglekamp i tennissportens åbne æra siden 1968 men stadig langt fra rekorden på 6 timer og 31 minutter fra 1984.[3]
Herresingletitlen blev vundet af Carlos Alcaraz, som i finalen vandt med 6-7(6), 6-4, 7-6(3) over Jannik Sinner, og som vandt kampens sidste syv point, hvorved han gik fra 0-3 til 7-3 i tredje sæts tiebreak. Den tætte finale varede 3 timer og 21 minutter. Dermed vandt Alcaraz sin fjerde ATP-titel i 2024 og sin 15. singletitel på touren i karrieren. Det var samtidig tredje Alcaraz-sejr i de to topspilleres indtil da tre indbyrdes opgør i 2024.[4]
Sejren i Damedoublerækken gik til de olympiske mestre, Sara Errani og Jasmine Paolini, der besejrede Chan Hao-Ching og Veronika Kudermetova i finalen med 6-4, 6-4. Dermed vandt Errani og Paolini deres anden WTA 1000-titel og deres femte WTA-titel i alt som makkere, og de blev de første italienske vindere af China Open-titlen i damedouble. Triumfen var Erranis 31. damedoubletitel på WTA Tour i karrieren, heraf den syvende på WTA 1000-niveau. For Paolini var de karrierens femte doubletitel og den anden i kategorien WTA 1000. Chan Hao-Ching tabte i China Open-finalen for andet år i træk.[5] Resultaterne medførte, at Errani og Paolini sammen med Kateřina Siniaková og Taylor Townsend samt Gabriela Dabrowski og Erin Routliffe kvalificerede sig til WTA Finals 2024.[6]
Herredoubleturneringen fik også italienske vindere, idet Simone Bolelli og Andrea Vavassori sejrede efter finalesejr på 4-6, 6-3, [10-5] over Wimbledon-mestrene Harri Heliövaara og Henry Patten. Bolelli og Vavassori vandt dermed deres tredje ATP-titel i 2024.[7]
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam-turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[8]