| Christen Worm | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 10. juni 1672  København, Danmark |
| Død | 9. oktober 1737 (65 år) København, Danmark |
| Far | Willum Worm |
| Barn | Michael Worm |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Metropolitanskolen |
| Beskæftigelse | Teolog |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christen Worm (Christen Willumsen Worm eller C.W. Worm, 10. juni 1672–9. oktober 1737) var biskop over Sjælland fra 1711 til sin død.
Worm var født i København og søn af justitiarius, domstolsformand, retspræsident Willum Worm. I 1686 kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev student 1689. I sit hjem trådte han i venskabsforhold til den lærde islænding Arne Magnussen og fik lejlighed til at gøre sig bekendt med hans kritiske arbejde over Åre Frodes Islands Historie[1], hvoraf han fik en afskrift.
I foråret 1692 tog han teologisk eksamen og opholdt sig derefter i Tranebjærg på Samsø hos en lærd orientalist, præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i slutningen af året blev hører, hjælpelærer, ved Frue Latinskole. 1692-1694 holdt han en række dissertationer ved universitetet over jødiske antikviteter, oldsager. Disse afhandlinger, "De corruptis Antiquitatum Hebræarum apud Tacitum et Martialem Vestigiis libri II" blev trykt i B. Ugolinus (ed.), Thesaurus Antiquitatum Sacrarum, etc. Vol. 2. Venedig, 1744, hvilket må tages som et vidnesbyrd om, at man endnu dengang har betragtet dem som stående betydelig over de almindelige universitetsdisputatser.
I 1694 gav Christian 5. ham løfte på et professorat i filosofi med senere oprykning i et teologisk professorat, og 1695 disputerede han for professoratet. I foråret 1696 fuldendte han et stridsskrift, hvori han udførligt behandlede et emne fra oldkirken: Sabellius og hans antitrinitariske vranglære. Skriftet, der udkom samme år i Frankfurt am Main, vidnede om en ualmindelig lærdom og fik en smigrende anmeldelse i udlandet. Men i Danmark undrede man sig over, at han i så kort tid havde kunnet tilegne sig en så omfattende kundskabsmasse, og der var dem, der påstod, at det ikke var hans eget, men den lærde Samsøpræsts arbejde, han førte frem. Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke udrede, men måske har præsten, som ikke selv udgav noget, overdraget Worm sine samlinger til fri rådighed.