Christian Graugaard | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Christian Lykke Graugaard |
Født | 11. februar 1967 (57 år) København, Danmark |
Børn | 2 |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet (cand.med 1994; ph.d. 1998) |
Institution | Aalborg Universitet |
Beskæftigelse | Debattør, forsker, læge |
Arbejdsgiver | Aalborg Universitet (fra 2012) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christian Lykke Graugaard (født 11. februar 1967 i København) er en dansk læge, forsker, forfatter og debattør, der siden 2012 har været professor i almen sexologi på Sexologisk Forskningscenter ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Graugaard var i 2003-2013 formand for organisationen Sex & Samfund og har ad to omgange været chefredaktør af tidsskriftet Bibliotek for Læger, først fra 2006 til 2012 og igen fra 2016. Han har udgivet både populære og videnskabelige publikationer om sexologi, og han blev i 1996 litteraturanmelder og klummist ved Politiken og skrev fra 2017 til 2019 en klumme, "Sexklummen", i avisen. Han var medinitiativtager til Projekt SEXUS, som i 2019 udgav en rapport, der af Statens Serum Institut blev beskrevet som "verdens største befolkningsundersøgelse med fokus på samspillet mellem seksualitet og sundhed".[1] Han har derudover skrevet og udgivet sine egne tekster siden 1980'erne.
Graugaard blev nomineret til prisen "Årets Hetero" af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i 2006.[2] Han blev i 2013 optaget i Kraks Blå Bog.[3]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet sexus