Christian Ludvig Lundbye | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 3. juli 1873 ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Død | 22. maj 1947 (73 år) ![]() |
Gravsted | Solbjerg Parkkirkegård ![]() |
Far | Emanuel Andreas Lundbye ![]() |
Søskende | Johan Thomas Lundbye ![]() |
Familie | Carl Lundbye (farbror), J.Th. Lundbye (farbror) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Amtmand ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af St. Olavs Orden, kommandør af Vasaordenen, Kommandør af 1. grad af Dannebrog, Dannebrogordenens Hæderstegn ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Christian Ludvig Lundbye (3. juli 1873 på Frederiksberg[1] – 22. maj 1947 i København) var en dansk amtmand, stiftamtmand og kammerherre, bror til Johan Thomas Lundbye.
Han var søn af oberst og chef for Hærens Officersskole Emanuel Andreas Lundbye (1814 – 1903) og hustru f. von Petersdorff. Farens ældre bror var Christian Carl Lundbye (1812 – 1873), oberst og krigsminister, en af de yngre var maleren Johan Thomas Lundbye (1818 – 1848).
Christian Lundbye blev student 1890, cand.jur. 1896,[2] assistent (1901), fuldmægtig (1909)[3] og kontorchef (1914)[4] i Justitsministeriet. 1920 var han Danmarks repræsentant ved den Internationale Kommission i Flensborg (Genforeningen i 1920).[5] Han blev 1920 amtmand over Sønderborg Amt[6] og 1931 stiftamtmand over Haderslev Stift og amt.[7]
Han var ikke en mand for "Kampen i national Henseende" og havde "mange Venner og faa Modstandere" (1931),[8] var "et fint og nobelt Menneske" (1938)[9] og "en af Genforeningstidens mest ansete og dygtigste Embedsmænd" (1947).[10] Efter 24 års „Genforenings-Bestræbelser, 11 Aar i Sønderborg, 13 Aar i Haderslev“ (1943)[11] fik han sin afsked 1946 som kammerherre.[12]
Lundbye var gift med Emma, f. Nissen-Sommersted (1880 – 1964).[13] De ligger, sammen med Lundbyes forældre, begravet på Solbjerg Kirkegård i København. De havde to døtre, Merete, gift Ras (1904 – 1999), og Else, gift Holzapfel (1909 – 2006).
Han var kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen (1941[14]) og Dannebrogsmand (1922)[15] m.m.