City Night Line

Et City Night Line-tog mellem Lalden og Brig i Schweiz.
Liggevognskupe til seks personer

De tyske nattog var indtil 2016 samlet under navnet City Night Line. Toglinjerne blev varetaget af DB Fernverkehr AG, som er en del af Deutsche Bahn.[1]

City Night Line anvendtes som betegnelse for det, der tidligere hed UrlaubsExpress og DB Nachtzug.[2] Deutsche Bahn samarbejdede med partnerne EuroNight og D-Nacht. EuroNight er nattog, der varetages af et fællesskab mellem jernbaneselskaberne i Polen, Østrig og Ungarn, mens D-Nacht forbinder City Night Line med primært Østeuropæiske lande.[3]

Der blev tilbudt tre forskellige komfortklasser:[4]

  • Sovevogn med op til tre senge og vaskefaciliteter. På nogle linjer tilbydes eget bad og toilet.
  • Liggevogn med to, fire eller seks senge. Enten reserveres en hel kupe, ellers deles den med andre.
  • Siddepladser i kupeer med seks pladser.
  1. ^ Deutsche Bahn: Business portfolio, Long-Distance Transport Business Unit
  2. ^ DB Bahn: The timetable for your journey with the City Night Line, valid 9.12.07-13.12.08, s. 5
  3. ^ DB Bahn: City Night Line – Verbindungen und Fahrpläne 11.12.2011-8.12.2012 Arkiveret 17. april 2012 hos Wayback Machine, s. 33
  4. ^ "DB Bahn: City Night Line comfort classes". Arkiveret fra originalen 14. november 2008. Hentet 3. marts 2009.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne