Claudio Monteverdi | |
---|---|
![]() Portræt af Claudio Monteverdi i Venedig, 1640, af Bernardo Strozzi. | |
Information | |
Født | 15. maj 1567 ![]() Cremona, Italien ![]() |
Død | 29. november 1643 (76 år) ![]() Venedig, Italien ![]() |
Gravsted | Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari ![]() |
Statsborger | Republikken Venedig ![]() |
Søskende | Giulio Cesare Monteverdi ![]() |
Ægtefælle | Claudia de Cattaneis ![]() |
Sprog | Italiensk ![]() |
Genre | Opera, barokmusik ![]() |
Beskæftigelse | Musikolog, musikteoretiker, sanger, gambist, klassisk komponist, Operakomponist, koreograf, katolsk præst, komponist ![]() |
Instrumenter | |
Pibeorgel, Viola da gamba, viola da braccio ![]() | |
Kendte værker | |
Il combattimento di Tancredi e Clorinda, L'incoronazione di Poppea, L'Orfeo, Il ritorno d'Ulisse in patria ![]() | |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Claudio Giovanni Antonio Monteverdi (født 1567, død 29. november 1643) var en italiensk komponist og kantor. Han regnes som en nøglefigur i musikhistoriens overgang fra renæssance til barok. Monteverdi skrev både verdslige og religiøse værker, og hans bidrag var afgørende for udviklingen af den moderne operagenre.
Monteverdi blev født i Cremona, Italien, hvor han studerede musik og komponerede sine tidligste værker. Han arbejdede først ved hoffet i Mantova fra 1590 til 1613 og derefter i Republikken Venedig, hvor han fungerede som kapelmester i Markuskirken indtil sin død. Hans bevarede breve giver en værdifuld indsigt i livet som udøvende musiker i Italien på denne tid.
En stor del af Monteverdis værker er gået tabt, men blandt de overlevende findes ni madrigalbøger, store religiøse værker som Vespro della Beata Vergine (1610) og tre operaer. Hans opera L'Orfeo (1607) er den ældste opera, der stadig opføres i dag.
Monteverdis madrigaler viser hans forankring i renæssancens polyfoniske tradition, men han udviklede også nye musikalske former og melodier. Han var blandt de første til at anvende generalbasteknikken, som blev karakteristisk for barokmusikken. Han måtte ofte forsvare sine moderne teknikker og præsenterede dem som en seconda pratica ("den næste musikpraksis") i kontrast til den ældre prima pratica ("den første musikpraksis"). Monteverdis musik gik stort set i glemmebogen i det 18. og 19. århundrede, men interessen for hans værker genopstod i begyndelsen af det 20. århundrede. I dag anerkendes Monteverdi som en indflydelsesrig skikkelse i europæisk musikhistorie, hvis værker stadig opføres og indspilles.