Claus Norreen | |
---|---|
![]() Claus Norreen, 2008 | |
Information | |
Pseudonym | Danny Red |
Født | 5. juni 1970 (54 år) Charlottenlund, Danmark |
Genre | Popmusik |
Beskæftigelse | Sangskriver, musiker, producer |
Aktive år | 1989–i dag |
Associeret med | Aeroflot Joyspeed Aqua |
Claus Norreen (født 5. juni 1970[1] i Charlottenlund) er en dansk sangskriver, musiker og producer, der er mest kendt fra dance-pop-bandet Aqua, der har solgt mere end 33 mio. plader på verdensplan.
Sammen med Søren Rasted er Norreen sangskriver og producer i Aqua. Umiddelbart før gruppens debutsingle "Roses Are Red" fra 1996, skrev de to soundtracket til filmen Frække Frida og de frygtløse spioner i 1994. Efter opløsningen af Aqua i 2001 har han bl.a. medvirket på debutalbummet Vi burde ses noget mere, fra Søren Rasted og hans nevø Nicolaj Rasteds duo Hej Matematik, i 2008. Norreen har også remixet både under aliasset Danny Red på singlen "Facts of Life" fra Søren Rasteds spoken word-projekt Lazyboy fra 2004, og i gruppen Aeroflot.
I 2008 komponerede han musikken til teateropsætningen Landet, der blev opført på Kulturkajen Docken i København.[kilde mangler]
Claus Norreen blev gift med journalist Siggy Norreen (født Siggy Madsen) i 2000, som han fik sønnen Elliott med.[2] De blev skilt i slutningen af 2007.[3][4]