Clive Granger | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. september 1934 Swansea, Storbritannien |
Død | 27. maj 2009 (74 år) La Jolla, Californien, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Nottingham, Cambridgeshire High School for Boys |
Medlem af | Econometric Society (fra 1972), American Academy of Arts and Sciences, British Academy |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonometriker, økonom, statistiker |
Fagområde | Økonometri, økonomi |
Arbejdsgiver | University of Nottingham, University of California, San Diego |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium, Nobelprisen i økonomi (2003), Fisher-Schultz Forelæsning, Distinguished Fellow of the American Economic Association, Fellow of the Econometric Society (1972) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i økonomi 2003 |
Sir Clive William John Granger (født 4. september 1934, død 27. maj 2009) var en britisk økonom med speciale inden for økonometri, der bl.a. var professor ved University of Nottingham i England og University of California, San Diego i USA. I 2003 modtog han Nobelprisen i økonomi (delt med Robert F. Engle) for sine "metoder til at analysere økonomiske tidsserier med en fælles trend (kointegration)".[1] De to økonomer har bidraget til forskningen i behandlingen af tidsseriedata, som fundamentalt har ændret den måde, hvorpå økonomer analyserer finansielle og makroøkonomiske data.[2]