Columbia Icefield er den største gletsjer i Canadian Rockies.[1] Den ligger i den canadiske del af Rocky Mountains, på begge sider af det kontinentale vandskel langs grænsen mellem provinserne Britisk Columbia og Alberta. Bræen ligger delvis i det nordvestlige hjørne af Banff National Park og delvis i den sydlige ende af Jaspers National Park. Den har et areal på omkring 325 km², 100 til 365 meter i tykkelse og får omkring 7 m nedbør som sne hvert år.[1]