Compsognathus | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Kendes kun fra fossiler Geologisk tidsalder: Sen Jura | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eucaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
Overorden | †Dinosauria (Dinosaurus) |
Orden | †Saurischia |
Underorden | †Theropoda |
Familie | †Compsognathidae |
Slægt | †Compsognathus |
Art | †C. longipes |
Videnskabeligt artsnavn | |
†Compsognathus longipes Wagner, 1861 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Compsognathus (oldgræsk: kompsόs/κομψός; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og gnáthos/γνάθος; "kæbe")[1] var en lille, tobenet, kødædende dinosaur. Dyret var omtrent på størrelse med en kalkun, og det levede for omkring 150 millioner år siden i perioden Sen Jura, i hvad der nu er Europa. Palæontologer har fundet to velbevarede fossiler, et i Tyskland i 1850'erne, og et andet i Frankrig, mere end et århundrede senere. I dag er C. longipes den eneste kendte art, selvom det større fund i Frankrig i 1970'erne engang formodedes at tilhøre en anden art, C. corallestris.
Mange præsentationer beskriver stadig Compsognathus som værende en dinosaur på størrelse med en kylling, mest på grund af den lille størrelse som det tyske eksemplar har. Eksemplaret menes dog nu at være et ungt eksemplar af det større, franske eksemplar. Compsognathus er en af de få dinosaurer hvis diæt kendes med sikkerhed; resterne af små, adrætte firben er blevet bevaret i maverne på begge eksemplarer. Tænder fundet i Portugal kan være yderligere forstenede rester af arterne.
Compsognathus var den første theropod der blev fundet med nogenlunde fuldstændige fossile rester, selvom den ikke blev anerkendt som sådan da den først blev fundet. Indtil 1980'erne og 1990'erne var dyret den bedst kendte af de mindste, ikke-fuglelignende dinosaur, og samtidig den tætteste formodede slægtning til den tidlige fugl, Archaeopteryx. Derfor er arten en af de få velkendte dinosaurer der også er kendt udenfor palæontologiske kredse.