Copenhagen Hockey | ||
---|---|---|
Klubdetaljer | ||
Fuldt navn | Copenhagen Hockey | |
Moderklub | Kjøbenhavns Skøjteløberforening Gladsaxe Ishockey Hvidovre Ishockey Klub | |
Grundlagt | Juni 2011 | |
Opløst | 28. februar 2013 | |
Forbund | Danmarks Ishockey Union | |
Hjemmebane | Hvidovre Isstadion Hvidovre, Danmark Kapacitet: 2.000, heraf 500 siddepladser | |
Hjemmeside | copenhagenhockey.dk | |
Historiske bedrifter | ||
Nationalt | 9. plads i AL-Bank Ligaen (2012) | |
Spilledragter | ||
Infoboks sidst opdateret: 20. februar 2018 |
Copenhagen Hockey var en dansk ishockeyklub, der blev stiftet i sommeren 2011, og som havde hjemmebane på Hvidovre Isstadion i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre. Klubben var et elitesamarbejde mellem Kjøbenhavns Skøjteløberforening, Gladsaxe Ishockey, Hvidovre Ishockey Klub samt selskabet bag Hvidovre Ligahockey. Holdet overtog Hvidovre Ligahockeys licens og spillede i landets bedste række, AL-Bank Ligaen i sæsonerne 2011-12 og 2012-13.[1] Selskabet bag holdet meddelte 28. februar 2013, at det fra dags dato var gået konkurs.[2]