County Calway | |||
---|---|---|---|
| |||
Land | Irland | ||
Provins | Connacht | ||
Areal | 6151 km² | ||
Irsk navn | Gaillimh | ||
Befolkning - tæthed |
231.670 (2006) 37,7 indb./km² | ||
Administrationsby | Galway | ||
Nummerpade | G |
County Galway (Irsk: Contae na Gaillimhe) er et county i Republikken Irland, hvor det ligger i provinsen Connacht. County Galway omfatter et areal på 6.148 km² med en samlet befolkning på 231.035 (2006). Det administrative county-center ligger i byen Galway. I regionen Connemara er der mange områder hvor man stadig taler irsk. County Galway ligger ved Atlanterhavet mellem fjorden Killary Harbour i nord og bugten Galway Bay i syd. Floderne Shannon og Suck ligger i den østlige del. Floden og Corrib og søen Lough Corrib deler grevskabet i to ulige dele, hvor den vestlige del er Connemara. I sydvest, foran County Clares kyst, ligger øerne Aran Islands som hører til Coynty Galway.
Ved Tynagh sydøst for Galway ligger der bly- og zinkværker. Landbruget er områdets vigtigste erhverv med græsavl, fåreavl og kvægavl med malkekvæg. Der dyrkes også byg, hvede, kartofler og sukkerroer. I de senere år særlig i byen Galway opstået mange nye industrivirksomheder.