DDRs flag | |
IOC-kode | GDR |
---|---|
National komité | National Olympic Committee of the GDR |
DDR ved sommer-OL | |
DDR ved vinter-OL | |
Andre relaterede deltagelser | |
Tyskland (1896–1936, 1992–) Tysklands forenede hold (1956–1964) |
Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), ofte kaldet Østtyskland, deltog første gang i olympiske lege under vinter-OL 1968 i Grenoble og sidste gang under sommer-OL 1988 i Seoul. Udøvere fra DDR havde i sommer-OL i 1956, 1960 og 1964 deltaget som en del af Tysklands forenede hold, indtil de ved vinter-OL i 1968 første gang optrådte selvstændigt.
Der blev i det socialistiske DDR den 22. april 1951 stiftet en separat national olympisk komité under et møde i Rotes Rathaus i Østberlin, hvilket var den tredje tyske olympiske komité. Den blev ikke anerkendt af Den Internationale Olympiske Komité i over et årti, men ved IOC's kongres i 1965 blev DDR's nationale olympiske komité formelt anerkendt, hvorpå vejen var banet for DDR's deltagelse fra de olympiske lege i 1968.[1] Derpå deltog DDR i alle olympiske lege frem til den tyske genforening bortset fra sommer-OL 1984 i Los Angeles, som landet i lighed med en række andre østeuropæiske lande boykottede, angiveligt på grund af bekymring for atleternes sikkerhed.[2]
I den periode, hvor DDR deltog i de olympiske lege, var nationen en af de mest vindende af alle. I de fem olympiske sommerlege, hvor DDR deltog, vandt idrætsudøvere fra DDR 409 medaljer. Den mest vindende OL-idrætsudøver fra DDR var svømmeren Kristin Otto, der ved OL 1988 vandt seks guldmedaljer.[1]
Sporten i DDR var fuldt statsstøttet og -styret, og de succesfulde idrætsudøvere fra landet blev feteret i landet. Efter den tyske genforening er det kommet frem, at mange af DDR-sportsfolkene opnåede succes takket være et omfattende medicinsk program, og at mange af dem var dopet.[1]
Ved Tysklands genforening i 1990 blev DDR optaget i den tyske Forbundsrepublik, og hvorved DDR ophørte med at eksistere, og siden har tyske idrætsudøvere fra både vest og øst deltaget samlet for Tyskland.