Mehdi Favéris-Essadi (20. januar 1977 – 13. september 2011), bedre kendt under sit kunstnernavn DJ Mehdi, var en fransk hiphop- og electroproducer.
Mehdi blev født med tunesisk baggrund i Hauts-de-Seine, en af de nordvestlige forstæder i Paris. Han var medlem af det franske electro-kollektiv Ed Banger og har samarbejdet med Daft Punk og Cassius samt engelske Asian Dub Foundation.
DJ Mehdi optrådte i Danmark flere gange – blandt andet på Rust i København i januar 2011.
Han var gift med den franske model og graffiti-kunstner Fafi.
I 2006 udsendte DJ Mehdi albummet Lucky Boy.
DJ Mehdi døde, da et tag, han stod på under en fest, kollapsede.[1]