Dagsommerfugle | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
Underorden | Rhopalocera |
Undergrupper | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dagsommerfugle (Rhopalocera) er en gruppebetegnelse for overfamilierne Hedyloidea og Papilionoidea (egentlige dagsommerfugle); den sidstnævnte inkluderer seks familier af sommerfugle med takvingefamilien som den største. Arterne er dagaktive i modsætning til de fleste øvrige sommerfugle. De udgør omkring 10 % af alle arter af sommerfugle. På verdensplan findes omkring 18.000 arter, hvoraf de fleste lever i troperne, især i Syd- og Mellemamerika og i Sydøstasien. I Danmark findes omkring 74 hjemmehørende arter, hvoraf en del dog er forsvundet eller er blevet meget sjældne.[1]