Danmarks Biblioteksskole var en undervisningsinstituion med det formål at uddanne bibliotekarer.
Ønsket om at bibliotekerne skulle ledes af professionelt uddannet personale voksede efter år 1900 og dermed voksende også behovet for en biblioteksuddannelse. Det første kursus på 14 dage blev afholdt af Andreas Schack Steenberg (leder af Statens Bogsamlingskomité) på Vejlby Højskole i 1909. I de følgende år fortsatte Steenberg disse kurser. I 1918 oprettede Statens Bogsamlingskomité Statens Biblioteksskole for medarbejdere ved folkebibliotekerne. Uddannelsen omfattede et tre måneders forløb med 3-4 timers daglig undervisning, aftenforedrag samt fire måneders praktisk oplæring i bibliotekerne.[1]