Dansk-amerikanere Danish Americans | |
---|---|
Antal | |
1,516,126[1]
0.5% af USAs befolkning (2009) | |
Områder med store befolkninger | |
Californien, Utah, Idaho, Nebraska, Iowa, Wisconsin, Minnesota | |
Etnografi | |
Sprog | Engelsk, dansk |
Religion | Kristendom (protestantisme, katolicisme, mormonisme) |
Relaterede etniske grupper | |
Danskere, grønlændere, grønlandsk-amerikanere, dansk-canadiere, dansk-australiere, norsk-amerikanere, svensk-amerikanere |
Dansk-amerikanere er statsborgere i USA af dansk oprindelse. Der er ca. 1½ million dansk-amerikanere, flest i Californien (ca. 200.000) og Utah (ca. 145.000)[2]. Religiøst fordeler dansk-amerikanerne sig med en stor gruppe lutheranere, en noget mindre gruppe mormoner og en række andre retninger.
Hele ti procent af rigets indbyggere emigrerede i det 19. århundrede, hovedsaligt til USA. "Fra 1860-1890, der kunne kaldes dansk udvandrings guldalder, udvandrede … 130.000 danskere i et langt sejt træk mod en bedre fremtid" skriver Ole Sønnichsen[3][4] "Udvandringstallene forblev høje helt frem til 1920, men det var i de første tre årtier, at grundlaget blev skabt med billig eller gratis jord og nemme rejseveje. Det kulminerede i 1882, hvor 10.000 udvandrede fra Danmark. Et eksempel fra Langeland fortæller historien ganske præcist for det år; her mødte kun 1 af 34 indkaldte unge mænd op til session – de andre var alle rejst til Amerika."
Alene i 1880'erne ankom næsten 84.000 danskere til USA, svarende til 4,3% af Danmarks befolkning i 1880.[5]