De forenede Papirfabrikker (DfP) var en stor danske papirkoncern, der blev skabt ved en sammenslutning af Strandmøllen, Ørholm Mølle og Nymølle, Dalum Papirfabrik, Silkeborg Papirfabrik, Maglemølle Papirfabrik, Haraldskjær Papirfabrik, Vingsted Mølle, Havreholm Papirfabrik, Nørrebro Papirfabrik og Hinnerup Cellulosefabrik i marts 1889. DfP havde i næsten hele sin levetid monopollignende status i Danmark.
Efter sammenlægningen skete der en centralisering og en koordinering af produktionen, blandt andet med det resultat, at Havreholm Papirfabrik (1842-1889/1893) og Silkeborg Papirfabrik blev nedlagt. Strandmøllen blev nedlagt i 1899. Silkeborg Papirfabrik blev dog genåbnet i 1894 med henblik på produktion af de fine papirkvaliteter, og siden blev Nationalbankens pengesedler fremstillet her ved håndkraft fra 1910 af. Ledelsen af DfP ønskede udelukkende at anvende importeret råstof, og de indenlandske råstoffabrikker, som Hinnerup Cellulosefabrik og Vingsted Mølle, blev derfor snart efter afhændet.
Specialiseringen betød groft sagt, at: