Back ديفنسين Arabic Defenzin BS Defensina Catalan Defensine German Defensin English Defensina Spanish Defensiinid Estonian دیفنسین Persian Defensiini Finnish Défensine French
Defensiner er forsvarsmolekyler, der spiller en central rolle i forsvaret mod patogener, og de går under forskellige navne som antimikrobielle peptider, AMP, og host defense peptides, HDP (se også nedenfor).
Defensiner er en vigtig del af immunsystemet (det innate immunsystem, det medfødte immunsystem). Defensiner findes i dyr, planter og svampe. Evolutionært er beta-defensinerne de ældste defensiner, der kan spores mere end 150 millioner år tilbage.
Defensinerne findes i immunceller, for eksempel i neutrofile granulocytter og næsten alle epithelceller, i tarmceller, i modermælk m.m.
Defensinerne er små cysteinrige, kationiske proteiner (positivt ladede), der er aktive mod mikroorganismer, bakterier, svampe og virus. De består af 18-45 aminosyrer, herunder seks (hos hvirveldyr) til otte bevarede cysteiner, der danner tre eller fire cystinbroer, dannende et kompakt molekyle med en velbevaret struktur. De fleste defensiner virker ved at binde sig til den mikrobielle cellemembran og danne porer (huller), der tillader udstrømning af cellens indre, bl.a. essentielle ioner og næringsstoffer.[1]