Demetrios 3. af Seleukideriget

Mønt med Demetrios 3. Eukairos.

Demetrios 3. Eukairos Filopator (? – 88 f.Kr.) var konge af resten af det decimerede Seleukiderige centreret omkring Syrien.

Han var søn af kong Antiochos 8. Grypos og kom med støtte fra farao Ptolemaios 9. Lathyros i besiddelse af en række områder i det sydlige Syrien, centreret omkring Damaskus, hvor han holdt hof. Han besejrede den jødiske kong Alexander Jannæus i kamp, men den jødiske befolknings uvilje mod hans tilstedeværelse tvang ham til at trække sig tilbage.

Demetrios fortsatte seleukidernes hang til slægtsfejder og lå i krig med broderen Filip 1. Filadelfos. Han invaderede broderens magtbase i nord, men blev taget tilfange af den parthiske kong Mithridates 2., der benyttede sig af Seleukiderigets interne splid og opløsning til at ekspandere sit rige. Demetrios døde i parthisk fangenskab og efterlod sig ikke nogen kendte sønner.

Hans besiddelse omkring Damaskus overgik til hans loyale yngre broder, Antiochos 12. Dionysos.

Foregående: Seleukiderne Efterfølgende:
Seleukos 6 Epifanes
96 f.Kr.-95 f.Kr.
Antiochos 12. Dionysos
87 f.Kr.-84 f.Kr.
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne