Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC, eng. International Whaling Commission) er en international organisation, oprettet i år 1946 af verdens største hvalfangstnationer til at styre verdens hvalfiskeri.[1]
IWC blev etableret som en følge af Den internationale konvention om regulering af hvalfangst (ICRW)[2] den 2. december 1946 der skulle sikre overlevelsen for verdens bestand af hvaler. IWC’s struktur blev ved grundlæggelsen baseret på at medlemsstaterne, på grundlag af deres langsigtede egeninteresser, ville blive enige om fælles principper for forvaltningen af en fælles ressource; beslutningerne skulle være baseret på videnskabelig basis.[3] Fra 1980'erne har IWC været det vigtigste forum for beskyttelse af alle hvalarter.[4] Ændringen i IWC's mandat byggede på udviklingen i begyndelsen af 1970'erne, og er ofte blevet sat i forbindelse med Forenede Nationers konference om menneskets miljø, som blev anholdt i Stockholm i 1972. Resultatet af denne udvikling er mest synlig i IWC's vedtagelse fra 1986, hvor der blev indført et femårigt forbud (moratorium) mod al kommerciel hvalfangst, som siden fortløbende er blevet forlænget, og den senere vedtagelse af etableringen et reservat for hvaler omkring Antarktis.
Den beskyttende rolle som IWC efterhånden har påtaget sig er dog også blevet sat under pres siden sidste halvdel af 1980'erne; da det fra flere sider er blevet hævdet at flere af vågehvalspopulationer er store nok til at man kan tillade begrænset fangst. Som en konsekvens af de skarpe skel, mellem de medlemslande som ønsker at genoptage fangsterne af visse hvalarter og de som til hidtil har nægtet nogen som helst genoptagelse, er pro-hvalfangst-nationer begyndt at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten til IWC's beslutninger.