Denguefeber

Denguevirus
Videnskabelig klassifikation
DomæneVira (Virus)
(urangeret)Gruppe IV (+ssRNA)
FamilieFlaviviridae
SlægtFlavivirus
Artdengue virus
Hjælp til læsning af taksobokse

Denguefeber (el. dengue-feber) er en influenzalignende sygdom, der forårsages af denguevirus, og som er en zoonose, idet denguevirus ligesom zikavirus overføres fra myg.[1][2] Uden for troperne er dengue en ny sygdom, der rammer dele af Europa, herunder Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Kroatien.[3]

Navnet stammer fra swahili-udtrykket dinga / denga, som betyder "krampeanfald"; den komplette østafrikanske betegnelse for tilstanden er ki-dinga pepo: "en art krampeanfald (forårsaget af) en ond ånd" [4].

Der er udbredt risiko for at blive ramt af denguefeber i mange tropiske områder, og sygdommen er en alvorlig trussel mod sundheden i den tredje verden. Tropesygdommen rammer 50 millioner mennesker årligt, og af dem dør cirka 22.000.[5] Det smitsomme denguevirus findes hovedsageligt hos mennesket (samt måske visse arter af menneskeaber), og det overføres fra menneske til menneske af myggen Aedes egyptii, der også er skyld i gul feber. Det anses som en af hovedårsagerne til væksten i tilfælde af denguefeber, at denne myg fortrinsvis findes i urbane områder, hvor den yngler i stillestående vand – det kan være i blomstervaser, udækkede tønder, spande, og kasserede dæk. De farligste områder er våde brusebad gulve og toilet tanke, da de tillader myg at yngle i boligen. Forskning har vist at visse kemikalier, stammende fra bakterier i vandbeholdere, stimulerer de kvindelige myg til at lægge deres æg. Forebyggelse består dels i sprøjtning mod myg, dels at eliminere muligheder for yngel i stillestående vand.

  1. ^ "Dengue feber og dengue hæmoragisk feber – fra Læger uden Grænsers medicinske leksikon". Arkiveret fra originalen 22. juni 2008. Hentet 2. oktober 2008.
  2. ^ Søren Thybo og Christel Nellemann (13. december 2001). "Denguefeber". netdoktor.dk. Arkiveret fra originalen 15. september 2008. Hentet 27. september 2008.
  3. ^ Locally acquired cases of dengue in France. Travel Health Pro 2023
  4. ^ Christie J. On Epidemics of Dengue Fever: Their Diffusion and Etiology. Glasgow Med J. 1881 Sep; 16(3): 161-176.
  5. ^ "Statens Seruminstitut EPI nyt, Uge 6, 2012". Arkiveret fra originalen 2. august 2017. Hentet 28. juni 2013.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne