Det Moderne Gennembrud er en litterær periode, der typisk anses for at vare fra 1870 til 1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien og bruges særligt om de nordiske digtere, der under Georg Brandes' lederskab satte problemer under debat.[1]
Bevægelsen bag litteraturen indledtes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871, der udkom som Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur i seks bøger fra 1871 til 1890.[2]
I 1883 udgav Georg Brandes bogen Det moderne Gennembruds Mænd, der indeholdt en række portrætter af personer involveret i bevægelsen.[3][4]
Det Moderne Gennembrud dannede grobund for Det Folkelige Gennembrud i starten af 1900-tallet.
Det Moderne Gennembrud har i en undervisningsmæssig sammenhæng været angivet som en litterær periode beliggende mellem Romantikken (1800-1870) og Modernisme og Realisme (1890-2000).[5]
Moderne Gennembrud, Det: betegnelse for de nordiske digtere (J.P. Jacobsen, Drachmann, Edward Brandes, Bjørnson, Ibsen m.fl.), som under Georg Brandes' førerskab i 1870erne satte problemer under debat som et led i kampen mod romantikkens epigondigtning.
dr. phil. 1870 (den franske æsthetik i vore dage). Begyndte 1871 på Københavns Universitet en forelæsningsrække, der udkom som Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur 1-6 (1872-90)