Det Romerske Kongeriges fald

Det Romerske Kongeriges fald var en begivenhed i antikkens Rom, der fandt sted mellem det 6. og 5. århundrede f.Kr., hvor en politisk revolution erstattede det daværende Romerske Kongerige under den romerske konge Lucius Tarquinius Superbus med den Romerske Republik. Detaljerne om begivenheden var i vid udstrækning glemt af romerne nogle få århundreder senere. Senere romerske historikere præsenterede en fortælling om begivenhederne – traditionelt dateret til ca. 509 f.Kr. – men fortællingen menes i vid udstrækning at være fiktivt af moderne historikere.

Den traditionelle beretning skildrer en dynastisk kamp, hvor kongens anden søn, Sextus Tarquinius, voldtager en adelig kvinde, Lucretia.^[1] Efter hun afslørede angrebet overfor nogle romerske adelsmænd, begår hun selvmord. De romerske adelsmænd – ledet af Lucius Junius Brutus – opnår støtte fra det romerske aristokrati og folket til at fordrive kongen og hans familie og skabe en republik. Den romerske hær – der støtter Brutus – tvinger kongen i eksil. På trods af en række forsøg fra Lucius Tarquinius Superbus på at genindføre monarkiet, lykkes det for det romerske folk at etablere en republik. Herefter blev der valgt to konsuler årligt til at regere byen.

Mange moderne forskere afviser denne fortælling som fiktiv. Der findes dog ikke noget konkret bevis for eller imod det. Forskellige forskere har afvist aspekter af den traditionelle historie – lige fra fortællingens hovedpersoner til hvorvidt kongens fald overhovedet fandt sted.

1. ^ Cornell 1995, s. 215