Det lollandske dige er et dige på Lollands sydkyst, der blev anlagt fra 1873-1878 for at beskytte dele af Lolland mod oversvømmelse.[1][2][3] Det er Danmarks længste dige.[4]
Diget blev opført efter stormfloden 1872, der oversvømmede store dele af Lolland-Falster og druknede 80 mennesker, og i 1873 blev der vedtaget en lov om opførsel af nye digeanlæg,[5] der også omfattede Det falsterske dige, der stod færdigt allerede i 1875. Det var den største kystsikring i Danmarkshistorien.[3]
Allerede i 1830'erne var man begyndt at inddæmme Lolland, men allerede under en stormflod i 1838 viste de sig ikke at kunne holde vandstanden ude. Ved stormfloden i 1872 gik det særligt hårdt ud over områderne omkring Rødby Fjord og Nakskov Fjord. Diget blev anlagt fra Nakskov i vest, til Errindlev i øst, hvorved man inddæmmede Rødby Fjord, hvilket gjorde diget væsentligt kortere, end hvis man skulle have fulgt den oprindelige kystlinje.[2] Diget er 63 km og 4-5 m højt.[3][6] Det er et af de største digeinddæmninger i Danmark, og beskytter omkring 70 km2. Omkring 1/10 af området, der blev inddæmmet, lå under havets overflade og er blevet tørlagt ved hjælpe af pumpestationer.[7] Anlægningsarbejdet blev forsinket i 1874 af endnu en stormflod. Omkring 600 mænd arbejdede på projektet, der også omfattede 24 km kanaler med brakgrøfter og 10 km dige inde i landet. Derudover blev der anlagt 27 sluser, hvor den største ligger ved Kramnitze, hvor også den største pumpestation ligger. Sammenlagt blev der flyttet 1,73 millioner kubikmeter jord.[3][8]
Diget vedligeholdes i dag af et digelaug, og midlerne kommer fra en såkaldt digeskat, der omfatter 7.243 ejendomme.[1] Digelauget har sin egen lov fra 1904.[9] Udgifterne til digerne blev dog allerede med loven fra 1873 bestemt til at påhvile de berørte ejendomme.[5] I stormfloden 2023 blev korte dele af diget kritisk beskadiget og var tæt på brud, især ved Errindlev.[10]