Det tyske mindretal i Nordslesvig

Resultatet af folkeafstemningen i 1920

Det tyske mindretal i Nordslesvig eller Sønderjylland (tysk: deutsche Minderheit eller deutsche Volksgruppe in Nordschleswig) er betegnelsen for de tysksindede i Nordslesvig (den danske del af Sønderjylland). Fra dansk side og somme tider af mindretallet selv kaldes de også hjemmetyskere.

Man vurderer, at mellem 15.000 og 18.000 mennesker i dag er knyttet til mindretallet.[1] Af de tyske nordslesvigere taler omkring to tredjedele dansk (ofte sønderjysk) som hjemmesprog.[2] Tysk er fortsat mindretallets kultursprog.

Mindretallet danner en parallel til det danske mindretal i Sydslesvig på den anden side af grænsen. Begge mindretal er som nationale mindretal defineret af sindelag, tilhørsfølelse og kultur.

Mindretallet opstod da Sønderjylland/Slesvig blev delt ved genforeningen i 1920, og Nordslesvig kom tilbage til Danmark, men tysk sprog og kultur været til stede i Sønderjylland i århundreder.

  1. ^ "Grænseforeningens leksikon, opslag om Det tyske mindretal". Arkiveret fra originalen 11. april 2020. Hentet 11. april 2020.
  2. ^ Den Store Danske Encyclopædi, Bind 4, København 1996

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne