Dialektisk materialisme er en filosofisk verdensanskuelse og en historiefilosofi. Den er baseret på skrifter af Karl Marx og Friedrich Engels og blev videreudviklet i Rusland og Sovjetunionen.[1][2] Den anvender en dialektisk metode til at forklare verden på et materialistisk grundlag. Dens funktion er at bidrage til at forklare lovmæssigheder for udviklingen i samfundet og i bevidstheden.
Ifølge den dialektiske materialisme består verden af materie, der hele tiden er i bevægelse, og som blandt andet giver sig udtryk i menneskers praktiske virksomhed i samfundet. Materien betragtes som livsgrundlaget og erkendelseskilden for det menneskelige samfund.
Dialektisk materialisme og historisk materialisme (en videreudvikling af dialektisk materialisme) blev i 1930'erne den officielle fortolkning af marxismen i Sovjetunionen. Den blev udbredt i lærebøger i Sovjetunionen og senere i de østeuropæiske lande, og den blev eksporteret til Kina, men er nu afvist i brede kredse.