![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Didier Patrick Queloz ![]() 23. februar 1966 (59 år) Genève, Schweiz ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Université de Genève ![]() |
Medlem af | Royal Society (fra 2020), Internationale Astronomiske Union, Pavelige Videnskabsakademi (2023) ![]() |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, astrofysiker ![]() |
Fagområde | Astronomi ![]() |
Faglig interesse | Astronomi ![]() |
Arbejdsgiver | Universidad del Norte[1] (fra 1999) ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (2020), Nobelprisen i fysik (2019), Premios Fundación BBVA Fronteras del Conocimiento (2011), doctorat honoris causa d'Aix-Marseille Université (2020), Clarivate Citation Laureates (2013) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Didier Patrick Queloz FRS (født 23. februar 1966) er en schweizisk astronom. Han er professor på University of Cambridge,[2] hvor han også er fellow på Trinity College, samt professor på Université de Genève.[3] Sammen med Michel Mayor opdagede han i 1995 51 Pegasi b, der er den første exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne, 51 Pegasi.[4] I 2019 modtog de en delt nobelpris i fysik, hvor den anden halvdel gik til James Peebles.[5][6] Han har udtalt, at mennesket sandsynligvis vil finde udenjordisk liv inden for de næste 30 år.[7]