Diplom (af græsk diploma, noget sammenfoldet, af diploos, dobbelt) var oprindelig et af to små sammenlagte tavler bestående skriftstykke. Betegnelsen brugtes hos romerne i republikkens sidste tid og under hele kejserdømmet om de af kejseren selv eller højere statsembedsmænd udfærdigede skrivelser, hvorved der tilstededes enkelte personer fordele og begunstigelser; særlig betød det anbefalingsskrivelser for kurérer og andre, der rejste i offentligt ærinde.
I middelalderen forsvandt ordet, og i stedet brugtes charta, pagina, literæ eller epistola. Først i slutningen af 1600-tallet indførte Jean Mabillon det igen med værket De re diplomatica (1681) i den videnskabelige sprogbrug som betegnelse for alle offentlige dokumenter fra middelalderen, og denne betydning har det til dels beholdt (i Tyskland bruges dog nu næsten altid i stedet det tyske Urkunde).