Et diuretikum (i flertal diuretika, populært kaldet vanddrivende midler) er et lægemiddel der øger diuresen, dvs. produktionen af urin. Der er flere grupper af diuretika. Alle diuretika øger udskillelsen af vand fra kroppen, selvom hver gruppe opnår dette på forskellig vis. Den primære virkningsmåde for diuretika er at hæmme reabsorptionen af natriumklorid i nyrerne, hvorved salt og vand tabes igennem urinen. Dette bevirker en reduktion af ekstracellulærvæsken.