Dnepr-Bug kanalen

Dnepr-Bug kanalen (hviderussisk: Дняпроўска-Бугскі канал, tr. Dnjaprowska-Bugski kanal; russisk: Днепровско-Бугский канал, tr. Dneprovsko-Bugskij kanal; ukrainsk: Дніпровсько-Бузький канал, tr. Dniprovsko-Buzkyj kanal) er den længste skibskanal i Hviderusland, der forbinder Mukhavets floden, en biflod til Vestlige Bug, og Pina-floden, en biflod til Pripjat.

Oprindeligt hed kanalen "Kongelig kanal" (polsk: Kanal Królewski), efter kongen af Polen Stanislav Poniatovski, eftersom han var initiativtager til projektet. Kanalbyggeriet blev indledt i 1775, men blev snart opgivet. Byggeriet blev genoptaget i 1837 og de vigtigste installationer stod færdige i 1846-1848. Under polens besættelse af det vestlige Hviderusland i 1919 blev kanalen ødelagt. Efter genforeningen af det vestlige Hviderusland med Hviderussiske SSR i 1939 blev kanalen restaureret og sat i drift. Under anden verdenskrig blev kanalen igen ødelagt, og efter krige, 1945-1946 restaureret og rekonstrueret.

Dnepr-Bug kanalen er en vigtig del af transportvejene, der via Wisła og Dnepr forbinder Østersøen og Sortehavet. Kanalsystemet samlede længde fra Brest til Pinsk er 196 km, herunder er kanalen 105 km lang. Kanalen omfatter den vestligste 64 km af Mukhavets floden fra Brest til Kobrin med reguleret vandstand, og 27 km af Pina floden med regulerede vandstand. Kanalensystemets afvandingsområde er på 8.500 km².^[1]

På kanalen transporteres hovedsageligt jernmalm, tømmer og mineralske byggematerialer.

1. ^ Meshechko, Ye.N.; Gorbatsky, A.A. (2005), Belarusian Polesye: Tourist Transeuropean Water Mains, Minsk: Four Quarters