Back Docklands Light Railway Afrikaans قطارات دوكلاندز الخفيفة Arabic ডকল্যান্ডস লাইট রেলওয়ে Bengali/Bangla Docklands Light Railway Catalan Docklands Light Railway Czech Rheilffordd Ysgafn Docklands Welsh Docklands Light Railway German Ελαφρύ μετρό Ντόκλαντς Greek Docklands Light Railway English Docklands Light Railway Esperanto
| Docklands Light Railway (DLR) | |
|---|---|
 | |
 | |
| Overblik | |
| Type | Minimetro |
| Lokalitet | Storlondon |
| Antal stationer | 45 |
| Antal linjer | Bank-Lewisham Bank-Woolwich Arsenal Stratford-Lewisham Tower Gateway-Beckton Stratford International-Woolwich Arsenal Stratford International-Beckton |
| Dagligt passagertal | 192.000 (2009-10) |
| Drift | |
| Åbnet | 31. august 1987 |
| Ejer(e) | DLR Ltd; en del af Transport for London (TfL) |
| Operatør(er) | Serco Docklands Ltd |
| Depot(er) | Poplar Beckton |
| Rullende materiel | DLR-materiel 3 vogne pr. togsæt |
| Teknisk | |
| Strækningslængde | 34 km |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Elektrificering | tredjeskinne, 750 V DC |
| Strækningshastighed | 80 km/t |
.svg){kind=small}
Docklands Light Railway er et fuldautomatisk minimetrosystem, der åbnede i 1987 for at servicere byudviklingen i Londons Docklands-område.[1][2] Det dækker adskillige områder af London og strækker sig mod nord til Stratford, mod syd til Lewisham, mod vest til Tower Gateway og Bank i finansdistriktet City of London, og mod øst til Beckton, London City Airport og Woolwich Arsenal.
Den var Londons første automatiske regulære togbetjening. Systemet er dog ikke fuldstændigt ubemandet, da det betjenes af TfL-ansatte, som er lønnet lavere end lokomotivførere. Strejker blandt TfL-førerne påvirker ikke driften af DLR.[3] Dette har ført til forslag om at fuldautomatisere resten af London Underground, hvilket også vil forøge driftskapaciteten.[4]
DLR drives under koncession, udbudt af Transport for London til Serco Docklands Ltd, en del af Serco Group. Systemet ejes af DLR Limited, en del af London Rail-divisionen i Transport for London (TfL). I 2006 befordrede DLR over 60 millioner passagerer.[5] Den er blevet forlænget adskillige gange og yderligere forlængelser planlægges. Selvom den ligner andre kollektive transportsystemer i London, så som London Underground, er DLR-tog ikke kompatible med Underground-netværket, Crossrail eller resten af Storbritanniens jernbanenetværk.
- ^ "Docklands Light Railway Capacity Upgrading". Railway Technology. No date. Arkiveret fra originalen 11. juni 2017. Hentet 19. marts 2012.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp) - ^ Cross, David (1. september 1987). "Enthusiasts flock to busy opening day: Docklands Light Railway". The Times. London.
- ^ Tripathi, Shruti (23. december 2011). "How TfL will keep London moving despite Boxing Day strike". London Loves Business. Arkiveret fra originalen 25. april 2012. Hentet 4. april 2012.
- ^ Chapman, James (14. januar 2011). "Boris Johnson: I'll use driverless Tube trains to break strikes". Daily Mail. London. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012. Hentet 4. april 2012.
- ^ Transport for London (4. april 2007). "Docklands Light Railway carries 60 million passengers". Pressemeddelelse.