En draug var i norsk folketro en afdød, der enten boede i gravhøjen (norrønt haugbúi) eller forlod den for at hjemsøge de levende.[1] I senere norsk folketro er draug betegnelse på en, der druknede til havs og ikke kom i kristen jord. Han er derfor ondsindet og vil trække folk med sig ned i havet. [2] Kvæg, der ikke kunne rejse sig, kunne være ramt af "draugeslag".[3]