Dubrovnik bymur er en bymur omkring byen Dubrovnik i det sydlige Kroatien[1] Murene er blevet udbygget og forbedret adskillige gange i løbet af historien, og de betragtes som værende blandt de bedste forsvarsværker fra middelalderen, da de aldrig blev brudt eller erobret i denne periode.[2]
I 1979 blev den gamle bydel i Dubrovnik, hvilket inkluderer en anseelig del af de gamle bymure, optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.[3][4]
De oprindelige bymure har sandsynligvis været en palisade af træ.[5] Nutidens intakte bymure er opført i sten, og de blev primært etableret i 1100- til 1600-tallet.[6] Murene har et forløb på omkring 1940 m og omkranser det meste af den gamle bydel. De har en maksimal højde på omkring 25 m.[3] Størstedelen af den eksisterende mur blev opført i 1300- og 1400-tallet, men de blev løbende forbedret og udbygget helt op til 1600-tallet.[5]
^Milić, Bruno (1995). Razvoj grada kroz stoljeća II, Srednji vijek (kroatisk). Zagreb: Školska knjiga. s. 242-245. ISBN953-0-31641-0.